tirsdag den 9. august 2011

Panzanella

Panzanella er en rustik italiensk bondesalat med hovedingredienser som solmodne tomater og daggammelt brød.Til denne sommersalat skal du bruge:
Daggammelt brød, tomater, rødløg, peberfrugt, agurk, hvidløg, frisk basilikum, sorte oliven, hvidvinseddike og en god olivenolie. Start med at gnide hvidløget på brødet og skær derefter brødet i mindre stykker. Skær tomater, agurker og peberfrugter i grove tern. Kom det hele i en stor skål sammen med brødet. Skær løget i tynde skiver og bland det med resten af salaten. Hæld olie og eddike på salaten og lad det trække i et par minutter, så brødet kan suge dressingen og tomatsaften. Pynt med basilikum eller rucolasalat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar